Strikkemonster

Min blog skifter åbenbart ofte navn for tiden. Det er en madblog – don’t worry – men jeg har strikket noget, jeg er så glad for, at det måske kan inspirere et par andre strikkeramte, oldgamle damer (et klientel, jeg efterhånden tror, jeg selv hører til).

Jeg er faktisk flyttet ind i det her tørklæde. Men det er også 100 % merinould, og umanerlig blødt.

Opskriften er ganske hjemmelavet, og ret idiotsikker, hvis man kan strikke ret og vrang. Det fikse ved tørklæder er nemlig, at man kan snakke, se fjernsyn, sidde i et tog eller hvad ved jeg, når man strikker, uden at man skal koncentrere sig alt for meget.

Så: jeg købte 6 nøgler (ja, det skulle være langt) “Palino” – 100 % merinould i en fin farve, som løvegul er i min bog. Nøglerne er på 50 g stykket, og den siger pind 3,5. Jeg strikkede med dobbelt tråd, og røg op på en pind 8 – både fordi jeg ikke gad at købe en pind 7, men også fordi det godt måtte være lidt luftigt.

Jeg slog 42 masker op, og har strikket i dobbelt rib, til alle nøgler var brugt. Efter jeg skyllede det i en sjat vand formåede tørklædet at blive en hel omgang længere. Det er nu så langt, at jeg kan stå med strakt arm opad, og så rører det lige præcis ikke jorden. Enten er jeg kort, eller også kan jeg godt lide lange tørklæder.

Og bare rolig: næste indlæg handler ikke om strik, men om de hjemmelavede burgere, jeg lavede med de søde mennesker på mit kollegium i lørdags.