Når man tømmer en fryser

Når man tømmer en fryser, kan man være heldig. Det var jeg. Der var både jordbær, rabarber og andre spændende sager i, hvilket skulle laves om til en kage til mine søde nu ekskollegianere. Jeg er nemlig flyttet fra en lillebitte storby til en større, og har derfor haft for travlt til at blogge den sidste uges tid.

Kagen er meget inspireret af Slagtenhelligko’s opskrift, eneste forskel er faktisk, at jeg har skiftet halvdelen af rabarberne ud med jordbær. Jeg har før lavet kagen med friske rabarber, og kan konstatere, at den bliver noget anderledes med frosne, og samtidig med jordbær i, der indeholder en del mere væske end rabarber. Ikke at den var dårlig. Den var bare meget blød og smushi.

Dej

  • 175 g smør (saltet, ellers tilføj en knivspids salt)
  • 100 g sukker
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 3 æggeblommer
  • 250 g mel
  • 2½ tsk bagepulver
  • 6 spsk mælk

Jordbær-rabarbermarengs

  • 3 æggehvider
  • Ca. 180 g sukker
  • ca. 100 g hakkede hasselnødder
  • 300 g rabarber og 300 g jordbær

Dej
Smeltet smør, sukker, vanille og salt røres sammen og tilsættes æggeblommerne. Mel og bagepulver sigtes sammen og røres i massen skiftevis med mælken.

Jordbær-rabarbermarengs
Rabarberne vaskes og skæres i små stykker à 2 cm. Læg dem til tørre på et viskestykke. Hvis de er frosne, skal de tøes op, ligesom jordbærene. Man kan bruge både friske og frosne.

Hviderne piskes stive med 1/3 af sukkeret. Resten røres forsigtigt i til sidst. Vend nødder, jordbær og rabarber forsigtigt i massen.

Dejen kommes i smurt springform eller en form med bagepapir i, og jordbær-rabarbermarengsen fordeles ovenpå.

Bages ved ca. 175 grader i ca. 55 minutter. Hold øje med, at marengsen ikke bliver for mørk. Smid evt. et stykke stanniol over kagen – det gjorde jeg den sidste halve time.

Første gang jeg lavede kagen – med friske rabarber i – blev bunden relativt lagkage-agtig. Denne gang blev den – sandsynligvis pga. det højere væskeindhold i frugten – meget blød og kagedejsagtig, dog uden at være underbagt. Næste gang vil jeg måske bage bunden ti minutter først, men omvendt var det også meget lækker med en blød og smasket dej.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s