Når resten af blogland allerede havde været forbi Brødrene Prices restaurant, så måtte jeg også hellere. Sagt på en anden måde: jeg har haft lyst til at komme der, lige siden jeg fandt ud af, at de smørglade brødre åbnede en restaurant. For at det ikke skulle være løgn, blev jeg oven i købet inviteret og betalte ikke selv regningen.
Jeg skulle tilbage på arbejde bagefter, da jeg var der til frokost, så de vilde vin-udskejelser blev det ikke til. Til gengæld havde de økologisk ginger ale, som jeg bestilte, da jeg er fuldstændig tosset med alt, der bare smager en lille bitte smule af ingefær. Normalt er jeg ikke det store sodavandsmenneske, men ginger ale er virkelig godt.
Nåja, og som den dårlige madblogger jeg er, havde jeg ikke mit kamera med. Det eneste lykkelige jeg kan sige om det, er, at der findes mange flotte billeder fra restauranten ude i blogsfæren nu. Den søde Klidmoster har fx billeder lige her, af alt det, jeg spiste.
Jeg fik Adams salat med confit de canard (115,-), deres sagnomspundne pommes frites (40,-) med tatarsovs (15,-) samt citrontærte med karamelliseret marengs (85,-) til dessert. Så havde jeg også lagt en rimelig seriøs bund for resten af dagen.
Sammen med drikkevarerne fik vi de sødeste franskbrød i mini-størrelse, der smagte virkelig lækkert. Godt brød er noget, man bliver glad af. Smørmenuen bestilte vi dog ikke, men jeg er heller ikke det store smørmenneske, så jeg tror, det ville være spild på mig.
Salaten med confit de canard var virkelig lækker. En god blanding af frisk salat og syrlige granatæblekerner samt det fede andekød. Der var også brødcroutoner i, som jeg dog syntes havde en lidt pudsig bismag – måske var de lavet på andefedt?
Fritterne, som jeg havde hørt en del om, var gode, men ikke så fantastiske, som jeg måske havde bildt resten af selskabet ind.
Men desserten. Åh, den var dejlig! Syrlig citron, sprød og fed tærtebund og blød, sød marengs. Marengsen kunne dog godt have været lidt sprødere efter min mening, men citrondelen var simpelthen så lækker, at jeg helt glemte det.
Bottom line: Jeg har planer om at vende tilbage. For jeg skal nemlig liiige prøve deres bisque, rørt tatar, coq au vin, tarte tartin og jeg ved ikke hvad. Det er virkelig et hyggeligt sted, hvor man nemt kan sidde i mange timer – specielt i spisestuen, hvor vi sad (spisekøkkenet er den lidt mere uformelle del, til gengæld ser stolene ret hårde ud der).
Jeg er klar til at tage med – gerne i efteråret!